Molslinjen: Vi vil se det konkrete forslag
Molslinjen, der sammen med Scandlines, måske bliver truet økonomisk, har udsendt en pressemeddelelse i forbindelse med regeringens forslag om at nedsætte afgiften for passage af Storebæltsbroen. Molslinjens direktør lægger også på Storebæltsaftalen.
”Vi er overraskede over det forslag til prisnedsættelser på Storebælt, som regeringen er kommet med. Danmark er plaget af en række trafikale udfordringer i trekantsområdet og særligt på de fynske motorveje, hvor selv nødsporet er i spil. Historisk set har takstnedsættelser medført flere biler på vejene, hvilket vil lægge et seriøst pres på det i forvejen belastede motorvejsnet i de områder,” siger Carsten Jensen, administrerende direktør i Molslinjen.
”Det er endnu for tidligt at sige noget om konsekvenserne, før vi har set nærmere på detaljerne i forslaget. Som situationen er nu, spiller Molslinjen en betydelig rolle, når det gælder sammenhængskraften i Danmark.
Vores færger transporterede sidste år næsten tre millioner mennesker mellem landsdelene, og tallet stiger år for år. Det vidner om, at danskerne ser Molslinjen som et velfungerende alternativ til at sidde i kø på motorvejene, når de skal krydse Danmark.
Som det er nu, er det kun et forslag, og vi glæder os til at blive klogere på politikernes tanker bag forslaget. Vi er vant til at agere på kommercielle vilkår og diverse konkurrenceforhold, men når det er sagt, så ligger der et statsligt krav i Storebæltsaftalen om, at der skal være en velfungerende, højfrekvent færgerute over Kattegat. Det er baggrunden for, at vi har investeret næsten 1,6 milliarder kroner i nye skibe over de seneste år, så vi kan tilbyde danskerne et attraktivt alternativ,” siger Carsten Jensen.
Lidt om Storebæltsaftalen og brolukninger.
Storebæltsaftalen går meget kort ud på, at der skal være et brugbart transportalternativ, hvis Storebæltsbroen bliver lukket for passage på grund af større ulykker ,bombetrusler, vejrforhold eller andre uforudsete hændelser.
Det sker flere gange årligt i kortere perioder på grund af større trafikuheld, der normalt kun standser trafikken i den ene retning, eller ved en kraftig storm eller orkan, der kan lukke broen i begge retninger.
Broen lukkes også af og til for høje lette køretøjer. Det rammer biler med campingvogne, tomme lastbiler, eller for eksempel lastvognstog, der transporterer fyldigt let gods som for eksempel isoleringsmaterialer.
Total lukning for trafik på Storebæltsbroen er historisk set også sket på grund af dannelse af store istapper på bærekabler og pyloner, der løsnede sig og faldt ned på kørebanerne i næsten stille vejr.
Heldigvis fandt den længerevarende lukning først sted i aften og nattetimerne. Det resulterede dog i at lastbiler med ferskvarer valgte at benytte færgerne, så forretningerne kunne, om end nogle steder lidt forsinket, have de normale friske varer på hylderne næste dag.
Kilde: Molslinjen og Redaktionen
