Mols-Linien-færge større end Hammerodde
Den færge, som Mols-Linien har bestilt hos det finske værft Rauma Marine Constructions Oy, er væsentligt større end Hammerodde, som den skal afløse på ruten mellem Rønne og Køge fra den 1. september 2018. Prisen på Mols-Liniens færge bliver på 68 millioner EUR, cirka 507 millioner kroner.
Hammerodde er, i følge Rederiet Færgens hjemmeside, 129,9 meter lang og har en bredde på 23,4 meter. Mols-Liniens nye ro/pax-færge bliver godt 28 meter længere og lidt over en meter bredere, med 158 meter i længden og 24,5 meter i bredden. Udover lastbiler og sættevogne kan den nye færge medtage personbiler, campingvogne, varevogne og busser.
I forhold til antallet af passagerer, så vil den nye færge kunne medtage 400, og der vil være 72 køjepladser og 18 kahytter samt 180 hvilepladser. Antallet af kahytter er dog væsentligt lavere end på Hammerodde, hvor der er 72 kahytspladser fordelt på 36 kahytter. Kapaciteten er 1.500 lanemeter, lidt færre end Hammeroddes 1.528.
Kilde: TV2/Bornholm