Mol Comforts agterdel sunket
Mitsui O.S.K. Lines Ltd meddeler, at den agterste del af containerskibet MOL Comfort sank på åbent hav nær positionen 14'26 N 66'26 E. Havdybden på stedet er omkring 4.000 m. Agterdelen gik ned klokken 11.48, Dubai tid, den 27. juni.
Den bageste del af skibet har været i stand til holde sig flydende siden skroget brækkede i to dele den 17. juni i det Indiske Ocean. Omkring 1.700 containere ombord på den agterste del sank sammen med den bageste del af fartøjet. Nogle containere er blevet observeret flydende i nærheden af stedet.
Det anslås, at der er omkring 1.500 tons fuelolie i tankene på den sunkne agterdel. Der er i øjeblikket ikke tegn på udsivning.
Den forreste del af skibet er stabilt og under bugsering af slæbebåde.
Kilde: MOL.