Meyer Werft afleverer imponerende nybygning
Meyer Werft har i dag leveret det sin seneste nybygning, World Dream til det asiatiske rederi Dream Cruises. Skibet er bygget i et nyt design, der placerer 75 pct. af kahytterne udvendigt og har udstyret de fleste med privat balkon.
Det nye skib er 335 meter langt og har en plads til 3.376 passagerer i 1.686 kahytter. Gæsterne kan vælge imellem 18 restauranter og 12 barer om bord og utallige underholdningstilbud.
Af de mere sjældne hører muligheden for at tage et dyk med skibets egen ubåd - eller booke en tur med skibets hurtiggående motorbåd.
“Dette er det 44. krydstogtskib, vi har leveret. Vores medarbejdere har lavet et godt stykke arbejde. Jeg er stolt og taknemmelig for deres indsats,” sagde Tim Meyer, der er direktør for Meyer Werft.
Skibet er blevet specielt designet til det hurtigt voksende asiatiske marked.
Som altid er det et stykke spektakulært præcisionsarbejde, når de enorme krydsttogtskibe skal eskorteres ad Ems´en ud i Nordsøen.
Se med på videoen her.
Kilde: Meyer Werft