Menneskelig fejl bag meget omtalt kollision
Det var lidt af en gåde, hvordan det kunne gå til, at den tunesiske ro-pax færge Ulysse den 7 oktober sidste år sejlede direkte ind i siden på containerskibet CSL Virginia, der lå for anker cirka 17 sømil fra Korsika. Kollisionen skete i klart vejr med god sigt.
En rapport om ulykken udarbejdet af franske, tunesiske og cypriotiske myndigheder i fællesskab konkluderer nu, at flere menneskelig fejl førte til ulykken.
Ulysse var den vagthavende officer alene på broen, optaget af sin mobil og langt fra skibets radarskærm da kollisionen indtraf.
På containerskibet var der heller ingen der reagerede på alarmen fra skibets radar, på trods af at skibet var ankret op midt i en sejlrute.
“Ulykken skete som følge af menneskelige fejl om bord på begge skibe”, siger Youssef Ben Romdhane, generaldirektør i det tunesiske handelsministerium, til nyhedsbureauet AFP.
Den samlede regning efter ulykken løb op i 23,5 millioner euro, heraf 10 millioner euro til at indsamle den olie der løb ud i havet efter kollisionen.
Redaktionen
Se flere billeder HER