MARCOD og EMUC i tæt samarbejde
MARCOD - maritimt center for optimering og drift - har indgået en samarbejdsaftale med Europas Maritime Udviklingscenter / EMUC, der indebærer, at MARCOD bliver nordjysk regionalcenter for EMUC.
Adm direktør for hhv. MARCOD og EMUC, Niels Christensen (TH) og Steen Sabinsky.
”EMUC har støttet og fulgt etableringen af MARCOD fra start og ser et stort potentiale i samarbejdet. Derfor har vi valgt at formalisere samarbejdet og ser frem til mange fælles maritime initiativer i form af fx projekt- og konferencesamarbejder indenfor maritim miljøteknologi og kompetenceudvikling. Vores samarbejde vil støtte op om Det Blå Danmarks handlingsplan - Danmark som Europas Førende Søfartsnation”, siger Steen Sabinsky, direktør i Europæisk Maritimt Udviklingscenter.
Den nye aftale omfatter :
• Samarbejde om maritime konferencer og arrangementer med henblik på at sikre vidensdeling, idégenerering og vækstmuligheder. • Samarbejde om støtte og udvikling af maritime virksomheder, inkl. iværksættere, med henblik på at sikre vækst i form af nye produkter, markeder, processer, kompetencer og jobs for Det Blå Danmark. • Identifikation af mulige samarbejdspartnere til udvikling af projekter, netværk og innovation • Samarbejde i diverse nationale og internationale maritime projekter, herunder fundraising
”MARCODs primære opgave er at støtte vores små og mellemstore maritime virksomheder i at komme ind på nye markeder samt udvikle nye produkter og ydelser -primært indenfor miljømæssig optimering af skibe med udgangspunkt i de skærpede miljøkrav til skibsfarten. Heri ligger bl.a. en stor kompetence-udviklingsopgave, som vi via vores samarbejde med EMUC og deres 3-årige maritime kompetenceudviklingsprojekt - Danmarks Maritime Klynge, kan hjælpe med”, siger adm. direktør i MARCOD Niels Christensen.
MARCOD er særdeles aktivt, og forårets første arrangementer er allerede planlagte.
12. april 2012: Konference om forretningsmuligheder for maritime virksomheder i kølvandet af nye maritime miljøregler til skibsfarten
15. maj 2012: Offshore konference for virksomheder, som ønsker at komme ind på det norske offshore marked som underleverandør
Begge konferencer finder sted i Frederikshavn, hvor MARCOD har base på havnen.
Kilde: MARCOD
