Mange savnet efter skibsforlis
38 besætningsmedlemmer savnes, efter at et skib indrettet til transport af dyr, er kæntret i Middelhavet ud for Libanons kyst i stromvejr. Fire omkomne er fundet i havet, mens 38 er bjærget i live. En storstilet redningsaktion er i gang.
"Vi har to libanesiske flådefartøjer, to civile fartøjer foruden både fra FN's Unifil-mission i Libanon, der deltager i eftersøgningen. Hvis vejret bliver bedre, vil det gøre eftersøgningen lettere", siger en talsmand for Libanons militær.
En af de overlevende, en filippinsk sømand, har fortalt redningsmandskab, at skibets britiske kaptajn er blandt de omkomne.
Den 14.823DWT store, egyptisk ejede og Panama registrerede Danny F II, var på vej fra Uruguay til den syriske havneby Tartous med 43.000 får om bord.
Kilde: jydskevestkysten.dk og Tradewinds
