Maersk Tankers tabte en halv mia. dollar
Maersk Tankers kom ud af 2017 med et tab på 523 mio. dollar, hvilket betegnes som “utilfredsstillende”. Regnskabet var negativt påvirket af en nedskrivning på 465 mio. dollar og af de udfordrende vilkår på tanker-markedet.
Foto: Maersk Tankers.
Maersk Tankers blev som led i A.P. Møller - Maersk´s nye strategi solgt ud af gruppen i 2017 til A.P. Møller Holding A/S for 1,2 mia. dollar med en mulig efterregulering i forhold til udviklingen i markedet.
Efter købet blev shipping aktiverne i Maersk Tankers A/S udskilt til Maersk Product Tankers A/S, der har fået Mitsui & Co. Ltd. ind som ejer af 30 pct. af aktierne i i en transaktion, de blev afsluttet 6. april i år.
Maersk Product Tankers har i denne uge oplyst, at selskabet har bestilt seks nye LR2 produkttankskibe fra det kinesiske Dalian værft til levering fra 2020 over to år.
Kilde: Maersk Holding