Maersk Supply Service sælger skibe
Maersk Supply Service har solgt Maersk Puncher og Maersk Provider. Det sker som led i de planer, rederiet har, om at reducere flåden med op til 20 skibe i løbet af de næste 18 måneder. Planerne skyldes de mange oplagte skibe og det alt for store globale udbud af offshore forsyningsskibe.
Maersk Puncher og Maersk Provider blev leveret til den nye ejer, Karadeniz Energy Group i Istanbul, den 23. august. Begge skibe vil blive tilpasset af den nye ejer og vil ikke længere konkurrere i OSV (Offshore Supply Vessel)-segmentet.
Maersk Puncher og Maersk Provider er begge ankerhåndteringsfartøjer og blev en del af Maersk Supply-flåden i starten af 1990’erne.
Indtil nu er Maersk Finder, Maersk Puncher og Maersk Provider blevet solgt, og flåden hos Maersk Supply Service er dermed nu nede på 54 skibe.
Kilde: Maersk Supply Service