Maersk sikrer sig 13 nye containerskibe
Maersk har indgået en aftale med to kinesiske og et japansk værft om bygning af 13 nye feederskibe med en kapacitet på 2.200 TEU. Maersk ejer ikke selv skibene, der skal indsættes på Maersks netværk i Asien, det gør tre leasingselskaber hvoraf kun det ene er kendt.
Fem af skibene bygges på Jiangnan Shipyard i Kina, og får ICBC Financial Leasing som ejer.
Tre skibe bygges på Zhoushan Changhong værftet i Kina, og vil være ejet af et ikke-navngivet leasingselskab, mens de sidste fem skibe bygges af Imabari Shipbuilding i Japan. Navnet på det leasingselskab der ejer de japansk byggede skibe er ikke offentliggjort.
De første skibe vil blive leveret i 4. kvartal 2020, og de sidste i første halvdel af 2021.
Kilder i markedet siger til Tradewinds, at ICBC Financial Leasing betaler godt 20 millioner dollar for hver af de fem skibe der er kontraheret på Jiangnan Shipyard.
Kilde: Tradewinds