Maersk mest rettidige rederi i juni måned
Maersks store flåde af containerskibe var bedst til at holde sejlplanerne i juni måned, med 49,7 procent af alle ankomster til aftalt tid - en fremgang på 3,9 procentpoint i forhold til måneden før. Rettidigheden er dog faldet markant over det seneste år.
Sammenlagt lykkedes det verdens 14. største containerrederier at forbedre rettidigheden med 0,8 procent til 39,5 procent i juni måned. Sammenlignes der med juni måned sidste år, er der dog tale om et massivt fald i rettidigheden på 38,2 procentpoint.
Wan Hai er det containerrederi der klarede sig dårligst i juni, med en rettidighed på kun 21,2 procent. Rederiet var samtidig det der kunne konstatere det største fald i rettidigheden i juni - et fald på 4,6 procentpoint.
Årsagen til den lave rettidighed er lange ventetider i havnene, og den uro Covid-19 pandemine fortsat skaber i industrien.
Redaktionen