Maersk Line får ny CFO
Verdens største containerrederi Maersk Line har fået ny CFO - Pierre Danet. Danet kommer fra en stilling som Vice President og Regional CFO for Hewlett Packard. Han erstatter Jakob Stausholm der fortsætter som Chief Strategy and Transformation Officer i Maersk Line.
Den 44-årige Pierre Danet er fransk statsborger og har en MBA fra ESSEC i Frankrig. Danet indtræder i Maersk Lines ledergruppe der nu tæller :
• Søren Skou, Chief Executive Officer (CEO) • Michael Chivers, Chief Human Resources Officer • Vincent Clerc, Chief Trade & Marketing Officer • Pierre Danet, Chief Financial Officer (CFO) • Steven Schueler, Chief Commercial Officer (CCO) • Jakob Stausholm, Chief Strategy and Transformation Officer • Søren Toft, Chief Operating Officer (COO)
Maersk Line er verdens største containerrederi med en flåde på 610 skibe. 7.100 søfolk arbejder om bord på rederiets skibe, mens 25.500 ansatte klarer arbejder i land. Sammenlagt har Maersk Line 374 kontorer fordelt på 116 lande.
Kilde: Maersk Line