Maersk-kaptajn suspenderet efter chikane
En kaptajn ansat i Maersk´ amerikanske datterselskab Maersk Line Ltd. slap med en dom på 12 måneders suspendering, hvoraf de otte blev gjort betinget, efter at være blevet anklaget for at have befamlet og misbrugt en dækskadet om bord på containerskibet Maersk Idaho.
Foto: Alf van Beem/Creative Commons 1.0.
Dommeren fandt, at kaptajn Mark Stinziano, da han sejlede som overstyrmand på Maersk Idaho, havde opført sig “upassende” over for dækskadetten ved flere lejligheden i 2014 og 2015.
Det var således - ifølge dommeren fra US Coast Guard - sket ved at befamle og gribe ham bagfra, ved at simulere sex ved to lejligheder, ved at true med at slå kadetten i lysken, ved at tegne en penis på hans hjelm og ved at kræve, at kadetten kaldte overstyrmanden for “Big Daddy” og sig selv som “Smørblomst”.
Upassende, mente dommeren, men i hans øjne var adfærden ikke udtryk for seksuelt misbrug eller seksuelt overgreb, fremgår det ifølge TradeWinds af dommen, der blev afsagt 20. april
I stedet var det “ikke i overensstemmelse med god orden, disciplin og sikkerhed til søs”.
Ifølge TradeWinds har Maersk Line Ltd. tidligere undersøgt Stinziano efter kadettens påstande om at være blev udsat for overgreb. Det førte til, at kaptajnen blev anbefalet at tage et uddannelseskursus, skriver TradeWinds.
Under retssagen afviste Stinziano alle anklager mod ham, men indrømmede, at han havde en rå humoristisk sans.
Var han blevet dømt efter anklageskriftet ville han have mistet sin ret til at føre skib som kaptajn.
Kilde: TradeWinds.
