Mærsk i stor opjustering mandag aften
A.P. Møller - Mærsk offentliggjorde mandag aften en markant opjustering af rederiets forventninger til årsresultatet for 2026.
I meddelelsen hedder det, at en fortsat høj efterspørgsel i containermarkedet, særligt i Fjernøsten, og nylig vedvarende stigning i spotmarkedsrater medfører, at rederiet nu forventer et driftsresultat (EBITDA) på mellem 8 og10 milliarder dollar, mod tidligere forventet 4,5 til 7,0 milliarder dollar.
Driftsresultatet (EBIT) forventes nu for hele året at ligge i intervallet 2-4 milliarder dollar, mod tidligere forventet i et interval på mellem -1,5-1 milliard dollar.
Forventningerne bygger på en forventet vækst i volumen for det globale containermarked i 2026 på omkring 4 procent - mod tidligere forventet 2-4 procent.
Mere præcise tal vil blive offentliggjort, når A.P. Møller - Mærsk offentliggør regnskab for 1. halvår den 13. august.
-mauh
