Maersk gør short-sea-tog-rute permanent
Efter godt et års drift har Maersk nu besluttet at gøre sin kombinerede short-sea og togrute fra Asien til Europa til en permanent ugentlig service på baggrund af stigende kundeefterspørgsel. Servicen er markant hurtigere end ren skibstransport og væsentlig billigere end flytransport.
Servicen består af short-sea transport af godset fra havne i Korea, Japan og Kina til havnen i Nakhodka, Rusland, hvorfra containerne transporteres videre med tog på en 11 dage lang rejse til St. Peterborg.
Herfra lastes containerne igen på skibe og sejles til deres destinationer i Skandinavien eller kontinental Europa.
"Vi er glade for, at dette unikke produkt, der er designet til vores kunder i både Asien og Europa, formelt bliver en ugentlig service og får en permanent plads i vores produktportefølje,” siger Zsolt Katona, direktør for Østeuropa i Maersk.
“Det er blevet muligt takket være en øget interesse fra vores kunder, som sætter pris på servicens attraktive transittider og konkurrencedygtige pris,” tilføjer han.
Kilde: Maersk