Maersk Drilling indgår kontrakt med Aker BP
Maersk Drilling og norske Aker BP har indgået en kontrakt der indebærer, at jack-up riggen Maersk Integrator fra februar næste år skal arbejde for Aker på det norske Tambar-felt. Kontrakten har en løbetid på 73 dage.
Kontrakten, der har en værdi på 18,5 millioner dollar - svarende til 120 millioner danske kroner, indgår i den rammeaftale Maersk Drilling siden 2017 har med Aker BP og Haliburton.
Maersk Integrator er en ultra-harsh environment CJ70 XLE jack-up rig, designet til at operere i Nordsøen året rundt.
Den 5 år gamle rig er i øjeblikket i gang med et eftersyn, hvor riggen samtidig opgraderes til en hybrid low-emission rig
Kilde: Maersk Drilling