Maersk: Det Røde Hav kan udløse langvarig krise
Angrebene mod den civile skibstrafik i Det Røde Hav risikerer at udløse en krise, der kan få alvorlige konsekvenser for verdensøkonomien, Det vurderer Maersk topchef Vincent Clerc i et interview med Financial Times.
Foto: Wikimedia
”Det er uklart for os, om der kan genetablere sikker passage i Det Røde Hav i løbet af få dage, uger eller måneder. . . Det kan potentielt have ret betydelige konsekvenser for den globale vækst”, siger Vincent Clerc, til Financial Times.
"Vi opfordrer det internationale samfund til at gøre hvad det skal til, for at genåbne Bab-el-Mandeb Strædet. Det er en af hovedårerne i den globale økonomi, og den er tilstoppet lige nu”, siger Vincent Clerc.
Flere internationale medier, bl.a. BBC, skriver, at et præventivt angreb på Houthi-stillinger i Yemen er under overvejelse, men at risikoen for at et angreb vil eskalere den allerede spændte situation i Mellemøsten yderligere, taler imod.
-mauh