Maersk Broker i markant fremgang
KORT NYT: Maersk Broker fik sidste år et nettooverskud på 11,6 millioner dollar, mod et overskud på 2,5 millioner dollar i 2013. Omsætningen steg 12 procent til 62,4 millioner dollar, oplyser CEO Anders Hald til ShippingWatch.
Også 2015 tegner ifølge Anders Hald positivt. Især konsulentydelser som mæglerselskabet nu satser mere på, er kommet godt fra start i år.
Maersk Broker indgik sidste år et joint venture med konkurrenten Lightship i selskabet LMB Chartering.
Maersk Broker er ikke en del af Maersk Gruppen men er privat ejet af Mærsk-familien.
Kilde: Tradewinds