Maersk bidrager til anti-korruptionskursus
World Maritime University i Malmø har i samarbejde med Maersk Line afholdt et kursus i at have opmærksomhed på korruption. Dette CORA-projekt (Corruption Awareness) blev udarbejdet sidste år og er støttet af den A.P. Møllerske Støttefond og Maersk Line.
Kurset blev afholdt fra den 17. til den 21. oktober, og Maersk leverede case studies, og Kristin Berglund, leder af anti-korruption og kontrol med udenrigshandel hos Maersk Line, har samarbejdet med WMU om at udvikle kurset.
Som led i arbejdet med at udvikle kurset har teamet fra WMU sejlet med Maersk-flåden for at se, hvordan Maersk Line i praksis arbejder med emnet. Kurset bestod af fem moduler, herunder opmærksomhed på korruption, maritim sikkerhed, lederskab, forandring og kommunikation samt forhandlingsteknikker.
Kilde: World Maritime University