Mægling hos APM Terminals Göteborg
Konflikten mellem APM Terminals i Göteborg og de svenske havnearbejdere går ind i en ny fase, da en mæglingsproces nu starter. Det har dog ikke fået havnearbejderne til at trække deres strejkevarsel tilbage, så hvis mæglingen bliver resultatløs, kommer der alligevel strejke.
”Vi ser det som et positivt skridt, at mæglingen nu bliver taget op på nationalt niveau. Det er alt for tidligt at spekulere over udfaldet af mæglingen. En komplicerende faktor lokalt hos APM Terminals er, at Göteborg-afdelingen af fagforbundet har udtrykt et ønske om at underskrive en overenskomst. Det er desværre ikke noget, som vi hos APM Terminals kan gøre på egen hånd, da overenskomster indgås centralt hos Svenske Havne”, siger Henrik Kristensen, adm. direktør hos APM Terminals i Göteborg.
Svenska Hamnarbetarförbundet har varslet en 24 timers strejke den 17. maj fra kl. 16 og igen den 24. maj og derudover en blokade otte timer før og otte timer efter hver strejke.
Kilde: World Maritime News