LNG tankskib gennem Nordøstpassagen
Det græsk ejede LNG-tankskib Ob River, der er på 84.682 DWT, har som det første tankskib nogensinde transporteret en last LNG gennem Nordøstpassagen - fra Hammersfest til Japan. Skibet var chartret af det russiske energiselskab Gazprom.
Ob River forlod LNG Terminalen i Hammersfest den 7. november og passerede Nordøstpassagen ledsaget af de to russiske atomisbrydere Vaygach og 50 Let Pobedy, der begge tilhører Rosatomflot.
Rejsen gennem Nordøstpassagen tog ni døgn og blev gennemført med en gennemsnitsfart på 12,5 knob.
Lasten bestod af 135.000 kubikmeter LNG.
Kilde:
Barents Observer