Leif Dolleris er død
Tidligere formand for Maskinmestrenes Forening, Leif Dolleris, er efter længere tids sygdom afgået ved døden den 6. november. Som formand gennem 16 år frem til 2003 var Leif Dolleris med til at udvikle og modernisere såvel forening som sekretariat.
Leif Dolleris bidrog med mange nye initiativer og projekter. Specielt kan nævnes rapporten DAMASK fra 1990, som omhandler danske maskinmestres kvalifikationer, og som var med til at sætte fokus på modernisering af uddannelsen, kvalifikationer og behov for efter- videreuddannelse.
Maskinmesteruddannelsen var desuden et gennemgående tema for Leif Dolleris. Her var han med til at sætte mål og videreudvikle den eksisterende uddannelse.
Æret være hans minde.
Maskinmestrenes Forening Formand Per Jørgensen