Kyholm indvier nyt leje i Kalundborg
KORT NYT: Samsøtrafikkens færge Kyholm har nu fået sig et nyt færgeleje i Kalundborg Havn. Det nye færgeleje ligger cirka 200 meter længere øst end det gamle leje. Indtil videre vil billetsalg og opmarchområde dog fortsat være ved det gamle leje.
Den nye terminal i Kalundborg mangler endnu at få sat billetautomaterne op. Der mangler også hegn og noget asfaltarbejde. Samsøtrafikken regner med, at den nye terminal vil stå færdig omkring 1. marts.
Kilde: Samsøtrafikken