Kronprinsen indvier Salling Aqua Park
Glyngøre fejrer åbningen af Salling Aqua Park torsdag den 16. maj. Det bliver HKH Kronprins Frederik, der kommer til at klippe snoren over ved indvielsen. Snoren bliver fremstillet af tang, og Kronprinsen får udleveret en hækkesaks til at klippe den over.
Minestryger før sænkning.
Kronprins Frederik har sagt ja til at indvie Dykkerparken i Salling Aqua Park den 16. Maj. Programmet kommer blandt andet til at omfatte en gourmet-frokost med limfjordsspecialiteter i de rustikke omgivelser hos Glyngøre Shellfish. Dagen vil ud over indvielsen også byde på en udstilling, en herrefrokost og overrækkelse af dykkercertifikater.
Salling Dykker Park bliver den største i Nordeuropas af sin slags. Her kan dykkere dyrke tage på opdagelse på fjordens bund i blandt andet vraget af en svensk minestryger, en Leopard 1 kampvogn samt en stor betongrotte der er blevet sænket ned på bunden.
Lørdag den 4. maj blev der lagt ledeliner ud mellem minestrygeren, leopardkampvognen og grotten. Desuden blev de gamle orange bøjer udskiftet med blå bøjer med øje i toppen. Dykkerplatformen er kommet hjem. Den forventes at blive bugseret ud over minestrygeren i Kristi Himmelfarts ferien.
Desuden er det etableret et nyt stenrev i vandet bestående af 4.000 kubikmeter større og mindre norske granitblokke. Stenrevet er med til at binde de øvrige seværdigheder under overfladen sammen.
Dykkerparken omfatter også et undervisningscenter, og folkene bag centret håber, at den i fremtiden vil kunne tiltrække turister og dykkere til fra både ind - og udland.
Kilde: Morsø Folkeblad