Konkurrenter vinder ind på Mærsk
De fleste af Maersk Lines konkurrenter kommer til at søsætte langt flere skibe i de kommende år end det danske rederi. Mange af rivalerne har forholdsvis større ordrebøger og vil vinde ind på Maersk Line, der i dag klart er verdens største containerrederi.
Shippinghuset APX-Alphaliner har netop offentliggjort nye tal, der i industrien traditionelt regnes blandt det mest retvisende. De viser, at Maersk Line med 523 skibe har en kapacitet godt 1,9 mio. containere og sidder på ca. 16,2 pct. af verdensmarkedet. Det skriver borsen.dk
Dertil kommer, at rederiet har bestilt i alt 94 skibe, der vil øge den samlede kapacitet med yderligere en halv mio. containere. Det svarer til, at Maersk Line har bestilt nye skibe, der udgør godt 26 pct. af den nuværende flåde.
Men det tal er lavt, når der sammenlignes med konkurrenterne på verdens top- 10. Her topper det Singapore-baserede rederi APL, der har en ordrebog på 67,5 pct. af den eksisterende flåde.
Franske CMA følger efter med næsten 66 pct., og franskmændene er sammen med schweiziske MSC de eneste to, som har bestilt containerskibe, der vil tilføre deres skibsflåde en kapacitet på mere end en halv mio. containere.
Blandt verdens 10 største rederier findes der kun to, der i forhold til deres eksisterende flåde har en mindre ordrebog end Maersk Line.
Kilde: borsen.dk