Kommunikationsdirektør forlader Mærsk
A.P. Møller - Mærsk’s kommunikationsdirektør gennem de sidste 5 år, Steen Reeslev, forlader Esplanaden for at blive selvstændig kommunikationsrådgiver. Reeslev har tidligere været kommunikationsdirektør i Den Danske Bank.
"Gennem Steen Reeslevs 5 år i Gruppen, har han været ansvarlig for en betydelig styrkelse af Gruppens kommunikation med eksterne interessenter og ansatte. Den øgede transparens er blevet anerkendt både internt og eksternt. På vegne af mange kolleger, som har arbejdet med Steen gennem hans karriere i A.P. Møller-Mærsk, vil jeg gerne takke ham for hans dedikation og bidrag til Gruppen og ønsker ham succes i fremtiden" siger Maersk topchef Nils Smedegaard Andersen i en kommentar til Steen Reeslevs beslutning.
Steen Reeslev er uddannet journalist og har bl.a. tidligere arbejdet for Morgenavisen Jyllands-Posten inden han gik ind i kommunikationsbranchen.
Kilde: A.P. Møller - Mærsk