Kina genopfinder Silkevejen
Kina har store planer om at genoplive maritime forbindelser og handelsforbindelser mellem landene i Asien ved at bygge nye infrastrukturløsninger. For at finansiere projekterne har Kina nu oprettet en regeringskontrolleret finansiel fond, der rummer 40 milliarder dollar.
Kina lancerede første gang ideen om en økonomisk Silkevej i 2013, og fonden skal bruges til at finansiere de forskellige investeringer. Udover formålet med at skabe bedre forbindelser til andre lande i Asien er formålet med en økonomisk Silkevej også at støtte den kinesiske skibsbygningsindustri.
For nylig præsenterede man et konkret projekt, som er en del af de kinesiske silkevejsplaner. Projektet involverer da også kinesiske samarbejdspartnere, selvom det foregår i Thailand. Det går ud på at bygge en kanal i det sydlige Thailand, som skal forbinde Det Sydkinesiske Hav og Andaman-havet.
Kilde: World Maritime News