Kendt norsk skibsreder er død
Den norske skibsreder Jacob Stolt-Nielsen døde i sit hjem i Oslo søndag. Han blev 83 år. Stolt-Nielsen bliver i en erklæring fra rederiet i forbindelse med dødsfaldet, beskrevet som ”en iværksætter og visionær med grænseløs entusiasme og energi”.
”Vores medfølelse går til familien og alle, hvis liv blev berørt af denne ekstraordinære mand”, står der i erklæringen.
Jacob trådte tilbage som formand for Stolt-Nielsen i 2009, men forblev direktør indtil sin pensionering i december sidste år. Han havde stillingen som administrerende direktør for Stolt-Nielsen Limited fra 1959 til 2000.
Stolt-Nielsen grundlagde Parcel Tankers i 1959 og var banebrydende for den globale handel med flydende kemikalier. Han opbyggede, hvad der er i dag verdens største kemikalietankskibs selskab, Stolt Tankers.
I 1971 grundlagde han Stolthaven Terminals, der i dag opererer 20 bulk-liquid lagerfaciliteter i hele verden. Et år senere grundlagde han Stolt Sea Farm.
I 1972 etablerede han Stolt-Nielsen Seaway A / S, som tilbyder dykning og undersøiske tjenester til offshore olie- og gasindustrien i Nordsøen.
Stolt-Nielsen efterlader sin kone, Nadia på 58 år, de to døtre, Siri og Lise samt to sønner, Jacob B og Niels Gregers, der nu er administrerende direktør for Stolt-Nielsen Ltd.
Kilde: TradeWinds