Kanalfærger hjælper Eurotunnelrejsende
DFDS, P & O, MyFerryLink og havnen i Dover arbejdede mandag sammen om at transportere strandede passagerer over Den Engelske Kanal, da et tog brød samme i det ene tunnelrør under Kanalen. 382 togpassagerer og fire hunde blev evakueret fra toget.
”Havnen forsøger at få fat i al tilgængelig færgekapacitet for at afhjælpe den ekstra trafik. Havnen
vil fortsat overvåge situationen nøje hele af dagen i samarbejde med færgepartnerne”, sagde en talsmand fra Dover Havn.
Det var et strømførende kabel, der faldt ned og viklede sig om toget og forårsagede stoppet. Klokken 18.00 i går eftermiddags var der stadig ventetider for togpassagerer på Kent- stationen på op til seks timer ifølge Eurotunnel.
Det tog omkring to timer før de strandede passager fik lov at forlade toget, hvorefter de måtte vente yderligere på at blive samlet op af et andet tog, der transporterede dem til Calais. Uheldet skabte også lange køer på de engelske motorveje.
Kilde: Dover Express/ KentOnline
