John Fredriksen igen afvist af domstol
Retten på Marshall Islands, hvor DHT Holdings er hjemmehørende, har afvist Frontline´s sagsanlæg mod DHT Holdings og BW Group. Dermed render det Fredriksen-kontrollerede Frontline igen panden mod muren i forsøget på at stoppe DHT og BW Groups aftale.
Det tog tilsyneladende ikke dommeren i retten på Marshall Island lang tid at afvise den sag, som Frontline rejste ved retten i går.
Dermed har Norges rigeste mand, John Fredriksen, tabt endnu et slag i den farverige kamp om at overtage DHT Holdings flåde af tankskibe, skriver nyhedsmediet Splash.
Frontline´s sagsanlæg handlede om, at rederiet ikke finder, at de som aktionærer i DHT ligestilles med BW Group, der har indgået en aftale med DHT Holdings om at sælge selskabets 11 skibe til gengæld for kontanter og en ret til at erhverve aktier i DHT Holdings. En handel til en samlet værdi af 538 mio. dollar.
Men sagen er altså nu angiveligt afvist.
Redaktionen