Isafgiften for 2019 stiger med 25 procent
Vinteren nærmer sig og på Isbrydningsrådets seneste møde den 14. september 2018 er det vedtaget, at isafgiften for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019, bliver 0,05 kroner pr. tons fragtskibsgods, der ud- eller indskibes i den pågældende havn.
Afgiften stiger fra 0,04 kroner i 2018 til 0,05 kroner pr. ton gods i 2019, altså 25 procent. I 2017 var afgiften 0,04 kroner, mens den i 2016 var den nede på 0,02 kroner. Afgiften nåede toppen i året 2015, hvor den var 0,07 kroner pr. ton gods.
Havne beliggende fra Skagen og sydpå i Danmark, med undtagelse af havne på vestkysten, altså alle havnei de indre danske farvande fra Skagerrak til Østersøen, betaler en årlig isafgift, der dækker udgifterne for drift af statens istjeneste.
Afgiftsstigningen træder i kraft fra 1. januar 2019. Afgiften opkræves inden udgangen af juni 2019.
Kilde: Danske Havne