Is forsinker RAL-skib ni dage
Malik Arctica er på sin nuværende rejse betydelig forsinket. Grunden til dette var isforholdene ved Qaanaaq, der først nu har muliggjort at sejladsen kan begynde. Da is forholdene stadig ikke er optimale, anløber skibet ikke Qeqertaq. Dette gods vil blive oplosset i Qaanaaq.
”Malik Arctica forventer nu at være retur i Aalborg den 29. juli. Det betyder, at skibet også er forsinket på den næste rejse. Royal Arctic Line forventer først at kunne afsejle fra Aalborg den 31. juli. Det er ni dage efter sejlplanen”, skriver rederiet i en meddelelse.
Malik Arctica er Royal Arctic Lines nyeste skib. det blev overleveret fra værftet Remontowa i Polen i februar i år og sat i drift i maj måned. Det blev officielt navngivet i Nuuk i juni.
Indtil videre er godskontoret samt åbningstider i havnene uændrede. Rederiet udelukker ikke, at der senere kan ske ændringer på grund af forsinkelsen.
Kilde: Royal Arctic Line