Ingen ny færge til Samsø i år
Det er ikke lykkedes initiativtagerne bag den nye hurtigfærge mellem Samsø, Skødshoved og Aarhus at finde en midlertidig færge der kan indsættes på ruten indtil den planlagte kulfiberfærge er bygget færdig.
”Det har været en umulig opgave, at finde en færge vi kan leje. Dem vi har set på, har været for dyre i olieomkostninger, og vi har også skulle have en miljøgodkendelse på plads”, siger skibsreder Povl Feddersen. Miniline til TV2/Østjylland.
Derfor bliver projektet med den nye færge udsat til næste år, hvor det er planen, at en nybygget kulfiberfærge skal være klar til at sejle fra april 2013.
Der er ifølge initiativtagerne på nuværende tidspunkt solgt folkeaktier for 1,6 millioner kroner, og den nye hurtigfærge forventes at komme til at koste 18 millioner kroner. Det er dog ikke hele finansieringen der skal skaffes via folkeaktier.
Kilde: TV2/Østjylland