Hormuz-krisen rammer de små virksomheder hårdest

Når energi-, transport- og finansieringsomkostninger stiger, skrumper marginerne og forsyningskæder bryder sammen. Det kan tvinge virksomheder til at indskrænke produktion, udskyde investeringer eller forlade markedet. Udelukkelse bliver en konstant risiko. Det peger FN-organisationen UNCTAD på i rapporten Smaller firms greater risks fra september 2026.

Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste maritime flaskehalse. Cirka en fjerdedel af verdens søbårne oliehandel passerer gennem det smalle passage - sammen med betydelige mængder flydende naturgas og gødning. Da den militære optrapning i regionen i praksis satte skibstrafikken i stå sidst i februar 2026, faldt daglige skibstal fra et gennemsnit på 129 i starten af februar til enkelte skibe i starten af marts, et fald på 97 procent – og råolieprisen på Brent steg hurtigt over 90 dollars per tønde.

Og når de makroøkonomiske bølger ruller ud og hen over hele verden, er det de små og mellemstore virksomheder, der bærer den tungeste byrde. Det konkluderer UNCTAD i rapporten fra 8. september 2026.

Forskelle i grundlæggende forudsætninger

Store virksomheder kan ifølge UNCTAD sprede risici på tværs af leverandører, markeder og finansieringskilder. Det samme kan små og mellemstore virksomheder typisk ikke. Når energi-, transport- og finansieringsomkostninger stiger, skrumper marginerne og forsyningskæder bryder op og sammen. Det kan tvinge virksomheder til at indskrænke produktion, udskyde investeringer eller forlade markedet. Udelukkelse bliver en konstant risiko.

Små og mellemstore virksomheder udgør hovedparten af verdens erhvervsaktivitet. De udgør 90 procent af verdens virksomheder, 70 procent af verdens beskæftigelse og 50 procent af verdens bruttointernationalprodukt. De er centrale leverandører af input og service langs forsyningskæder og driver iværksætteri, innovation og økonomisk diversificering. Når de vakler, bliver væksten mindre inklusiv og mindre robust.

Fire faktorer, der rammer ulige

UNCTAD fremhæver fire faktorer, der rammer ulige for henholdsvis SMV’er og store virksomheder. Den første er energi. Små virksomheder i udviklingslande bruger en større andel af deres omsætning på elektricitet. I udviklingslande ligger de årlige elfomkostninger for små firmaer mellem 0,9 og 4,2 procent af omsætningen mod 1,1 til 3,7 procent for store.

Den anden faktor er importomkostninger. I udviklingslande udgør omkostningerne ved at overholde importkrav 19,4 procent af værdien af importerede produkter for små virksomheder mod 14,7 procent for store, altså næsten dobbelt så høje. I udviklede økonomier er forskellen 8,3 procent mod 7,6 procent.

Den tredje faktor handler om finansiering. I udviklingslande opfatter 48 procent af små virksomheder finansiering som en forhindring mod 38 procent af store. Små virksomheder betaler desuden højere renter. I 2024 lå den gennemsnitlige årlige rente for små og mellemstore virksomheder i udviklingslande på 15,8 procent mod 10,3 procent for store. I udviklede økonomier var tallene 6,3 procent mod 5,5 procent.

Den fjerde faktor er salg. Under corona-pandemien rapporterede 88 procent af små virksomheder i udviklingslande et fald i salget mod 81 procent af store. I udviklede økonomier var tallene 64 procent mod 58 procent.

Læs også: Hvordan foregår supply chain beslutninger hos jer?

Hvad betyder det for verdenshandlen?

FN-rapporten fra marts 2026 viser, hvordan bølgerne forplanter sig langt ud over regionen. Når olieprisen stiger, følger fødevarepriserne ofte med. Når gasprisen stiger, følger gødningspriserne. En tredjedel af verdens søbårne gødningshandel passerer gennem Hormuz. Lande som Sudan, Sri Lanka og Australien er særligt sårbare med henholdsvis 54, 36 og 32 procent af deres gødningsimport fra den persiske Golf.

Krigsrisikoforsikringer for skibe er eksploderet. For et skib til 100 millioner dollars er præmien per rejse steget fra 250.000 dollars til det dobbelte og derefter firedoblet til 1.000.000 dollars. Fragtrater for olie er nået historiske højder.

Magtforholdene skifter i forsyningskæderne

Når små virksomheder bliver presset ud af værdikæderne, selv mens globale handelsvolumen kommer sig, sker der en strukturel koncentration. UNCTAD kalder det en udelukkelseseffekt. Handelsrobusthed forudsætter, at små og mellemstore virksomheder forbliver en del af værdikæderne. Uden dem kan en genopretning blot skjule, at store virksomheder bliver endnu større.

Magtforholdene i forsyningskæderne skifter altså mod de virksomheder, der har kapital til at absorbere chok og sprede risici. De små virksomheder, der leverer input og service langs kæden, mister position. For regionale erhvervsstrukturer i udviklingslande er det særligt alvorligt. Mange af disse økonomier kæmper allerede med høj gældsbetjening, begrænset finansiel råderum og vanskelig adgang til finansiering. Stigende energi-, transport- og fødevareomkostninger kan belaste statsfinanser og øge presset på husholdningsbudgetter.

Fire tiltag kan ændre på ubalancen

UNCTAD opstiller fire politiske anbefalinger, der kan ændre på denne ubalance: 

1. Bedre overvågningen af små virksomheders handelsdeltagelse under chok.
2. Forbedret adgang til finansiering, særligt når omkostninger stiger og betalingscyklusser forlænges.
3. Bedre offentlig støtte til handels- og logistikservice, særligt i udviklingslande.
4. Og de små virksomheders produktivitet og evne til at fastholde og diversificere kunde- og leverandørrelationer skal styrkes.

Som FN's generalsekretær António Guterres formulerer det: ”Som motor for jobskabelse er mikro-, små og mellemstore virksomheder kritiske for hvert lands fremtid”.