Højtstående somalisk pirat fanget
En af de mest magtfulde somaliske piratledere, Mohamed Garfanje, der menes at være den næsthøjest rangerende i det somaliske pirat-hierarki, er blevet taget til fange af somaliske sikkerhedsstyrker.
Anholdelsen af Mohamed Garfanje, der menes at stå bag et stort antal kapringer, skete i den somaliske hovedstad Mogadishu. Flere andre kendte pirater, herunder Mohamed Dahir Farah, blev anholdt sammen med Garfanje.
Anholdelserne skete i forbindelse med en aktion hvor de somaliske sikkerhedsstyrker slog til mod lagre af illegale våben. Under aktionen blev der beslaglagt raketstyr, våben og ammunition.
Anholdelsen af Mohamed Garfanje er den største fangst siden belgiske myndigheder sidste år anholdt piratlederen Mohamed Abdi Hasan, der var blevet lokket til Belgien under foregive af at han skulle medvirke i en TV-dokumentar om pirateri.
Kilde: Tradewinds