Helge Ingstad tilbage på norsk flådebase
Med godt fire måneders uventet forsinkelse er den norske fregat KNM Helge Ingstad ankommet til norske flådes hovedbase Haakonsvern uden for Bergen. Det skete kl 23 søndag aften - svejset fast til en lægter. Krigsskibet videre skæbne er usikker.
Straks slæbet var ankommet til flådebasen gik oversprøjtningen af skibet med ferskvand i gang. Ferskvandet skal forhindre rusten i at sprede sig.
Først når skibet og dets tekniske udstyr er grundigt undersøgt vil det blive truffet beslutning om, hvad der videre skal ske med skibet. De fleste eksperter vurderer, at det ikke kan betale sig at genanvende fregatten. Men ikke-rationelle argumenter kan tale for det modsatte.
Klokken 18.30 søndag aften var KNM Helge Ingstad svejset fast til lægteren Boabarge33 og flydekranerne, som løftede fregatten op til overfladen igen, slap deres greb.
Lidt over fire timer senere ankom slæbet uden yderligere problemer til Haakonsvern.
”Alt er gået fint. Vi er vældig glade for at have fået fregatten hjem igen”, siger Elisabeth Sandberg i Forsvarsmateriell.
Redaktionen