Hapag-Lloyd sænker prisen på aktierne
I forbindelse med den forestående børsnotering af Hapag-Lloyd justerer rederiet nu prisen på de udbudte aktier til 20-22 euro pr. aktie, hvilket forventes at give rederiet et provenu på 300 millioner dollar (265 millioner euro).
Prisjusteringen skyldes det svage marked inden for containerskibsfarten, meddeler rederiet. Majoritetsaktionærerne Kühne Maritime og CSAV fastholder deres ordrer på aktier for 30 millioner dollar hver især. Børsnoteringen forventes at foregå den 6. november, og rederiets aktier vil blive handlet ved børserne i Frankfurt og i Hamburg.
Hapag-Lloyd har en flåde på 188 containerskibe og har cirka 10.000 medarbejdere på 349 forskellige steder i 116 lande. Siden fusionen med CSAV har Hapag-Lloyd haft en samlet transportkapacitet på cirka en million TEU.
Kilde: Hapag-Lloyd