Hanjin nægtes betaling for uleveret gods
Det kollapsede koreanske rederi Hanjin Shipping kan ikke kræve betaling fra afskibere for containere, der ikke er nået frem til den endelige destination. Det konkursdommer John Sherwood, i New Jersey, besluttet på anmodning fra logistikfirmaet GlobeRunners, ifølge Journal of Commerce.
Ifølge afgørelsen skal Hanjin frafalde alle rettigheder til at kræve fragtomkostninger, hvis lasten er leveret af et andet rederi. Californiske Globerunners har fremført, at man hyrede Hanjin til at flytte gods på globalt plan, men at dets varer var blevet holdt tilbage mange forskellige steder.
GlobeRunners anmodede dommeren om at forlænge retningslinjer fra september, der tilbyder en mulighed for, at speditører kan betale terminaler og andre udbydere, når Hanjin ikke er i stand til det, så de dermed kan få frigivet deres gods.
Retningslinjerne angiver ikke, om afskiberne havde ret til at modtage godtgørelse for pengene, der udbetales. Sherwood fastslog også, at hvis godset befandt sig i en container, der var lejet af Hanjin, kan rederiet overdrage rettigheder til containeren.
Hvis containeren derimod er ejet af Hanjin, kan godsets ejer tømme og returnere den uden yderligere beregning.
Kilde: TradeWinds