Hamlet tilbage på Øresund
Øresundsfærgen Hamlet ventes tilbage i drift den 28. december efter et lidt forlænget ophold i Øresund Drydocks, hvor færgen er blevet konvertetet til batteridrift.
Foto: Øresundslinjen
“Hamlets konvertering er en milepæl for arbejdet med grøn omstilling i Øresundslinjen – en milepæl, som vi er meget stolte af”, siger Molslinjens CEO, Kristian Durhuus.
Det har været nødvendigt at strække opholdet i dok med små to uger, så alle dele af konverteringen til batteridrift kan blive gjort færdig. Nu venter det sidste arbejde med opsætningen af færgens nye batterier, som forventes klar til at levere strøm til maskinerne i begyndelsen af det nye år.
De store rejsedage for biler på Øresundslinjen er dagene fra den 25. december til den 30. december.
”Trafikken på Øresundslinjen har udviklet sig meget positivt hen over året, og jeg er også ret overbevist om, at vi kommer til at slå to meget tilfredse streger under trafikken i december, hvor flere gamle rekorder kan stå for fald”, siger Kristian Durhuus.
-mauh
