Hamburg advarer om infrastrukturproblem

Hamburg Havn oplevede 24 procent flere anløb af containerskibe på over 10.000 TEU i 2014 sammenlignet med foregående år. Havnen forudser en vækst på 50 procent i baglandstrafikken, men advarer samtidig om, at det kræver, at havnene har topprioritet i den føderale transportinfrastrukturplan.

”Når der opnås enighed om den nye føderale transportinfrastrukturplan, gør vækstprognosen for godstrafikken det essentielt, at opretholdelse og udvidelse af ruterne til havnene bliver givet topprioritet”, siger Ingo Egloff fra Hamburg Havn.

For at sikre adgang til Nordsøen til Hamburg Havn er det meget vigtigt, at der i år kommer en domstolsafgørelse, der tillader en udvidelse og uddybning af Elben. Ellers kan de største containerskibe ikke anløbe Hamburg Havn fuldt lastede. Den tyske forvaltningsdomstol ville sidste år ikke give havnen tilladelse til at udvide Elben, men sagen er givet videre til Den Europæiske Unionsdomstol i Luxembourg.

De store containerskibe på over 10.000 TEU anløb Hamburg Havn 507 gange sidste år, hvilket var 24 procent mere end i 2013.

Kilde: GreenPort

Artikler

01.10.2023|Maritimedanmark.dk

Italiensk kystvagt redder 177 fra brændende færge

30.09.2023|Maritimedanmark.dk

Transportskib til Airbus-dele skal have hjælp af vinden

30.09.2023|Maritimedanmark.dk

Royal Arctic Line afskediger sin topchef

29.09.2023|Maritimedanmark.dk

FN fejrer 50-året for MARPOL - men der venter et betydeligt arbejde

29.09.2023|Maritimedanmark.dk

Grøn jomfrurejse kostede Maersk enorm merpris

29.09.2023|Maritimedanmark.dk

FN advarer: Udledningen fra skibsfarten kan eksplodere

Copyright 2023