Gotlandsbåten lukker for booking
Det kriseramte svenske rederi Gotlandsbåten lukker helt for booking, da man ikke ved, hvornår den færge, der skulle have været indsat på ruten mellem Västervik og Visby midt i juni måned, kan forlade det græske værft, hvor den er under ombygning.
”Da vi endnu ikke har fået et klart budskab fra Grækenland om, hvornår M / V Västervik kan være på plads i Østersøen og klar til trafik, vælger vi at lukke for reservation. Så snart vi har klarhed vil vi vende tilbage med information”, skriver Gotlandsbåten i en kort meddelelse på rederiets hjemmeside.
Ifølge den lokale avis Hele Gotland forhandlere fra det svenske rederi i Grækenland for at forhandle med den græske ejer af skibet om den 100 milioner dyre renovering, der tilsyneladende kun lige er begyndt.
Der kan gå lang tid, inden skibet er færdigt og godkendt af de svenske myndigheder.
Fagforbundet Seko Sjöfart har krævet, at de 23 besætningsmedlemmer, der befinder sig i Grækenland omgående skal flyves hjem.
Kilde: Sjöfartstidningen