Global mangel på skibsofficerer
En undersøgelse af BIMCO og International Shipping Federation af udbuddet af maritim arbejdskraft viser, at der på globalt plan mangler ca. 13.000 skibsofficer., mens antallet af skibsassistenter nogenlunde svarer til efterspørgslen.
Ifølge undersøgelsen, er der omkring 624.000 skibsofficerer og 747.000 skibsassistenter til rådighed på verdensplan.
"Vores resultater viser, at der omtrent er balance mellem udbud og efterspørgsel, når det gælder skibsassistener, mens der er en moderat mangel på skibsofficerer, svarende til to procent", siger Douglas Lang fra Anglo Eastern, der er formand for projektets styrekomite.
Ifølge ham, skyldes den nuværende balance den kraftige indskrænkning af den globale handelsflåde i kølvandet på finanskrisen og øget tilgang af nyuddannede søfolk.
BIMCO's og ISF's studie afslører dog betydelig mangel på kvalificeret arbejdskraft i specielle sektorer - herunder tankskibe og skibe til offshore support.
Det er fem år siden, at BIMCO og ISF sidst foretog en analyse af behovet for uddannet maritim arbejdskraft.
Kilde: Transport Tidende