Frontline: Skibet er fortsat flydende
Det iranske nyhedsbureau LRNA´s oplysninger om, at det norske tankskib Front Altair, der tidligt i morges blev angrebet - angiveligt af en torpedo - skulle være sunket, afvises nu af Frontline. "Skibet er ikke sunket," siger en talsmand for rederiet, ifølge Sky News.
"Der er billeder fra et redningsfartøj, der cirkulerer om skibet," siger Frontline talsmanden, Pat Adamson til Sky News.
Der er fortsat forskellige meldinger om angrebet på skibene i Oman Bugten.
Reuters rapporterer, at det norske skib blev ramt af en torpedo, mens andre medier skriver, at skibet ramte en mine.
Du kan følge det norske medie VG´s livedækning HER.