Frederikshavn har brug for nye lån
Frederikshavn Havn er kommet under økonomisk pres, bl.a. fordi opførelsen af nye bunkerterminaler til Stena Oil er næsten to år forsinket. Forsinkelsen har givet havnen et indtægtstab på 35 millioner kroner, der nu skal erstattes af lån.
Det lokale medie Kanal Frederikshavn skriver, at havnen i en dispensationsansøgning til Indenrigs- og Boligministeriet søger om adgang til at optage yderligere lån, fordi likviditeten er udfordret på grund af en coronarelateret nedgang i færgeindtægterne, samt forsinkede anlægsprojekter.
Ifølge mediet, har Frederikshavn Havn siden 2020 samlet mistet i 67 millioner kroner i omsætning, og det belaster havnens likviditet.
Kilde: Kanal Frederikshavn