Fragtskib mistede dækslast i Kielerfjorden
Fredag eftermiddag mistede fragtskibet Mosvik store dele af sin dækslast bestående af træ, da skibet var under indsejling til Kielerkanalen. Al trafik ind og ud af sluserne ved Holtenau blev indstillet, mens et stort antal hjælpeskibe fiskede godt 80 paller med træ op af havet.
Mere end en halv snes skibe under ledelse af en politihelikopter, jagtede de efterfølgende seks timer paller med træ i Kielerfjorden, hvor de udgjorde en fare for den tætte trafik.
PAllerne var dækslast om bord på fragtskibet Mosvik, der var på vej fra Letland til England. Inden indsejlingen til Kielerkanalen ville besætningen trimme ballasttankene, men operationen blev gennemført så uheldigt at fragtskibet fik en mindre slagside - hvilket fik dækslasten til at skride.
De tyske myndigheder opfordrer fortsat til ekstra agtpågivenhed i fjorden.
Redaktionen
Fotos: Havariekommando
Se billedserie fra Kielerfjorden HER