Fragtskib drev rundt pga. motorproblemer
Sideportsfragtskibet MV Skog, der er ejet af det norske shipping- og investeringsselskab Lorentzens Skibs, drev rundt på grund af motorproblemer og tog vand ind ud for Orkney, oplyser den britiske kystvagt. Skibet måtte derfor have hjælp, og det blev bugseret væk af kystvagtens slæbebåd ETV Herakles.
”De 10 besætningsmedlemmer forblev om bord, og der blev ført pumper ombord på Skog af kystvagtens helikopter. Skibet har taget en bugseringsline fra ETV Herakles og vil blive bugseret til en havn for reparationer”, lyder det i en meddelelse fra den britiske kystvagt.
MV Skog er 99 meter lang, har en kapacitet på 4.665 dwt og bruges til at transportere papir. Skibet drives af Scan Baltic Service, som har en flåde af sideportsskibe.
I videoen nedenfor kan man se, hvordan hjælpen når frem til MV Skog.
Kilde: World Maritime News