Første retsmøde i Costa Cordiasag
Lørdag formiddag kl. 9.30 startede det første retsmøde i den forundersøgelse, der går forud for den retssag, hvor ansvaret for Costa Concordia ulykken skal placeres. Ved dagens møde, der er lukket for offentligheden, vil indholdet af skibets sorte boks bl.a. blive gennemgået.
Retsmødet, der ledes af dommer Valeria Montesarchio, da ulykken indtrafholdes i en teatersal, for at give plads til så mange af de 4.200 passagerer og besætningsmedlemmer - der var om bord på krydstogtskibet - og deres advokater, som muligt.
Også repræsentanter for de italienske myndigheder, repræsentanter for rederiet, forsikringsselskaberne og andre rådgivere deltager i retsmødet.
En af sagens absolutte hovedpersoner, kaptajn Francesco Schettino - der har befundet sig i husarrest siden den 17. januar - ventes ikke at deltage i dagens retsmøde.
Den 52-årige Schettino er sigtet for manddrab i flere tilfælde, for at have forårsaget en ulykke, for at have forladt sit skib inden alle var i sikkerhed for, for at have efterladt passagerer i hjælpeløs tilstand og for at have undladt at informere maritime myndigheder.
Ud over Schettino er også 1. styrmanden og fire andre af krydstogtskibets officerer sigtet i sagen. Tre unavngivne direktører i rederiet Costa Cruises, der ejer Costa Concordia, er ligeledes sigtet i sagen.
Kilde: Sky News
