Første penge til bølgeenergicenter i hus
KORT NYT: Det er nu lykkedes at skaffe den halve million der er nødvendig for at gennemføre en forundersøgelse af det projekt, der skal skabe et dansk bølgeenergicenter til 50 millioner kroner i Hanstholm.
Projektet, der kommer til at hedde Danish Wave Energy Center, har til forundersøgelserne fået 250.000 kroner af Vækstforum, 100.00 kroner af hhv. Aalborg Universitet og Thisted Kommune, mens Hanstholm Havn og Havneforum har givet 25.000 kroner hver.
Initiativtagerne regner med, at der allerede 1. september kan sendes en prækvalifikationsansøgning til Vækstforum.
Kilde: nordjyske.dk