Første forlængelse af luksus-cruiser i gang
Det italienske Fincantieri-værft er i gang med den første forlængelse nogensinde at et luksus krydstogtskib. Silver Spirit er blev delt i to for at blive forlænget med 15 meter. Se hvordan et skib bliver skåret midt over i videoen.
Foto: Fincantieri.
Den nye sektion skal bl.a. huse 34 luksus suiter af forskellig størrelse. Det - før ombygningen - 195 meter lange skib havde plads til mere end 540 passagerer i 270 suiter med havudsigt fordelt på otte dæk.
Rederiet benytter anledningen til også at give alle suiter på skibet en overhaling.
Skibet blev bygget på Fincantieri i 2009 for Silversea Group og ombygningen skal være færdig i starten af maj, hvor skibet efter planen afgår på en ny "jomfrurejse" fra Rom den 6. maj. Der er ikke offentliggjort oplysninger om, hvad ombygningen koster, men der går i alt 450.000 mandetimer til opgaven.
Priserne for et cruise med luksusskibet starter ved 5.600 dollar/person.
Se video fra første fase af ombygningen herunder.
Kilde: World Maritime News