Flere skibe gennem Nordøstpassagen
Antallet af skibe der er sejlet gennem Nordøstpassagen er steget med mere end 50 procent i år, mens godsmængden ligger på linje med mængden sidste år. Rusland forventer at trafikken vil stige markant de kommende år.
Alt i alt passerede 71 skibe Nordøstpassagen i 2013, hvilket er en stigning på 54 procent i forhold til de 46 skibe der passerede igennem sidste år.
Godsmængden nåede 1,4 millioner ton, en stigning på 7,5 procent i forhold til 2012.
Rusland forventer at godsmængden over det kommende årti vil stige til omkring 10 millioner tons.
De 71 skibe der sejlede igennem Nordøstpassagen i år skal ses i forhold til, at 34 skibe sejlede gennem Nordøstpassagen i 2011 og kun 4 skibe i 2010.
Kilde: Barents Observer